Bliv stærkere, hurtigere og mere udholdende med Hyrox-Træning
Klar til en træning, der kombinerer styrke, udholdenhed og konkurrence? Hyrox har taget fitnessverdenen med storm – og nu lancerer SATS sit eget hold: Performance Hyrox.
Kategori
Træning og træningstips
Hvad er Hyrox?
Hyrox er en international træningskonkurrence, der kombinerer funktionel styrketræning med løb. Konceptet er simpelt, men virkelig effektivt: 8 km løb, afbrudt af 8 funktionelle øvelser – såsom roning, wall balls, sled push, burpees og meget mere. Alt foregår indendørs, og du kan konkurrere alene, som par eller i en gruppe.
Hvordan ser en Hyrox-træning ud?
Et klassisk Hyrox-race består af følgende struktur:
1 km løb
SkiErg
1 km løb
Sled Push
1 km løb
Sled Pull
1 km løb
Burpee Broad Jumps
1 km løb
RowErg
1 km løb
Farmers Carry
1 km løb
Sandbag Lunges
1 km løb
Wall Balls
Det lyder måske ekstremt – og det er krævende – men det er også utrolig motiverende. Mange bruger Hyrox som et konkret mål for deres træning og kan lide, at det både tester og opbygger styrke og kondition på en systematisk måde.
Derfor elsker folk Hyrox
Hyrox passer perfekt til dig, der:
Er glad for struktur og målrettet træning
Ønsker at kombinere cardio og styrke
Kan lide at konkurrere – enten mod dig selv eller andre
Vil have en træningsform med tydelig fremgang
Har brug for motivation i hverdagen
Hyrox giver dig noget at træne hen imod – uanset om du tilmelder dig et race eller bare vil gennemføre hele træningen på egen hånd. Det er socialt, effektivt og giver en stærk følelse af mestring.
Sundhedsfordele ved Hyrox
Hyrox giver dig det bedste fra to verdener: styrketræning og udholdenhedstræning. Det bidrager til:
Øget kondition og VO2 max
Bedre muskelstyrke og eksplosivitet
Øget fedtforbrænding
Stærkere core-muskulatur og stabilitet
Mentalt fokus og bedre stresshåndtering
Du træner hele kroppen og får en træning, der giver maksimal effekt på kort tid.
Hyrox vs. CrossFit – hvad er forskellen?
Både Hyrox og CrossFit kombinerer styrke og kondition med høj intensitet, men de to træningsformer har forskellige fokusområder. Hyrox følger et fast konkurrenceformat med løb og funktionelle øvelser og har en lav teknisk tærskel – perfekt til dig, der ønsker struktur og målbar fremgang. CrossFit varierer fra dag til dag og inkluderer ofte teknisk krævende øvelser som olympiske løft og gymnastik. Kort sagt: Hyrox er mere forudsigeligt og udholdenhedsbasseret, mens CrossFit byder på større variation og kompleksitet.
Nyhed! Performance Hyrox – et hold inspireret af konkurrencen
For at imødekomme den stigende interesse for Hyrox lancerer vi nu et nyt hold: Performance Hyrox. Det er et hold designet til at forberede dig til et Hyrox-race, men også til dig, der bare vil prøve den unikke træningsform i en tryg og motiverende atmosfære.
På Performance Hyrox-holdet får du:
En struktureret træning med elementer fra den rigtige Hyrox
Fokus på både teknik og intensitet
Vejledning fra erfarne instruktører
Energi, puls og fællesskab
Holdet er for dig med lidt træningserfaring, og du bestemmer selv, hvor langt du vil presse dig selv.
Er du klar til udfordringen?
Uanset om du søger træningsmotivation, drømmer om at deltage i et Hyrox-race, eller bare vil blive stærkere og mere udholdende, så er dette træningsform, du bør prøve!
Find Performance Hyrox nær dig – og giv dig selv en udfordring.
Lancering 18. august på udvalgte centre. Book Performance Hyrox nu